Vejle banegård

 

vejle

Fotograf: Andreas Trier Mørch
Jeg er altid kommet der, derfor har jeg altid skrevet om den. I kærligheds og floromvundne vendinger. Og fra forskellige vinkler.

Nu får jeg myrekryb. Og det er kommet snigende på det sidste. Det startede med det afskyelige militærmarch musik de spiller for at forhindre folk i at slå sig ned og slappe af på den iskolde befærdede betontrappe ned til tunnelen, fra bagsiden af bygningen.

Jeg kan ikke lide den metode. Jeg syntes det er et klamt signal at sende. At man ikke en gang kan slå sig ned på den usleste trappe, for nej det kan vi sandelig ikke have. Og nu er tunnelen plastret til med Kristian Thulesen-Dahl og DF-logoer hele vejen ned. På begge sider. Som om der ikke er koldt og klamt nok i den tunnel. Det bliver dælme en lang rejse for os der skal se på det fjæs i den tunnel helt frem til valget. Jeg gider slet ikke remse alt det op jeg har i mod ham, for det har jeg gjort så tit.  I København, i S.toget, hoppede han i øjnene på mig igen både med fjæs og logo på. Mere politi. Og mere velfærd.  Ja hvem vil ikke gerne det, og det siger alle hvis man læser alle partiprogrammerne igennem. Men det er metoderne, og jeg fatter ikke at det ikke bliver gennemskuet.

Er det bare sådan at ca. hver 100. år kommer  en krise, hvor vi alle skal ned og skrabe bunden på alle tænkelige plan, lige fra åndeligt til materielt. Og i stedet for at stå sammen og hjælpe hinanden ud af krisen, krymper vi os ind i os selv og bliver os selv nok. Og langsomt med frygt og angst har vi rykket os langt over på højrefløjen. Det gentager sig. Mennesker bliver aldrig klogere.  Hvis vi var det havde vi vel afskaffet krig?

Hvorfor bliver der ikke skrevet mere, talt mere om den nazisme der for tiden gennemsyrer Grækenland? Sverige?  Norge. Og selv herhjemme. Der var venstreforeninger i det her land der uden at blinke gik i valgforbund med Danskernes Parti til kommunalvalget.  Og for mig er hver eneste stemme på Dansk Folkeparti, et skridt i den forkerte retning, for langt ude på højrefløjen. Nej de bliver aldrig stuerene. Nyrup havde helt ret. Og jeg ved den dukker op hele tiden som en joke. Men sagt af dem der selv syntes de er blevet stuerene.

Jeg befinder mig, som så ofte, i et litteraturhistorisk limbo i disse dage. Jeg læser Knud Den Store. Og det er som at komme i et univers man har kendt altid. Den litteratur der bliver talt om er det man har proppet ned i halsen på sig selv alle dage, og de bøger der stadig står i ens reol. Og så blive inviteret ind i en verden, hvor de bliver beskrevet så tæt på virkeligheden som ønskeligt muligt.  Det er som at sende Jeppe hen i Baronens seng, i vågen og ædru tilstand.

Rifbjerg dukker ofte op i bogen, ham kommer vi ikke uden om. Det skulle vi også nødig. Og så dukker han op i 2. Sektion på Dr2, og der sagde han det jeg tænker konstant. Og jeg klappede enigt i mine små fede socialistfingre.  Vi hører sgu for meget til dem.

Han så gammel ud. Og træt. Men skarp i pæren, og desværre ikke så hurtig til at finde ordene frem. Men det han sagde, var ikke mindre væsentligt. Tak Klaus Rifbjerg. Det var lige det jeg trængte til at høre.

Jeg tog mig selv i at tænke på at drive vandalisme på de plakater. En nat uden måneskin. Men dels er der videoovervåget og dels vil det nok ikke se så godt ud på ens straffeattest. Det skal man tænke på i min alder jeg skal jo arbejde til jeg er 77.

Heldigvis er man nået over lømmelalderen. Hvis det var det var en rød politiker der hang der og der var blevet drevet hærg på dem, var jeg blevet forarget, så ret skal være ret.

Men nu er det jo sådan at man bliver mere raffineret med alderen. Måske.

Kunne man ikke fikse den tunnel op med nogen festlige farver? Det blå og den hvide farve kølner stemningen, og hans stikkende øjne pynter heller ikke på festlighedsniveauet. Kunne man ikke strikke nogen uldne halstørklæder til ham. Hvis han skal hænge dernede et år, forkøler han sig da, han burde tage noget uldent om halsen. Har vi mon noget garn der er spraglet nok til at peppe det op?

Spøg til side.

Fair nok, jeg tager da bare over Kolding i stedet.

Selv i ud og se med DSB er han i krydsordet. Og før ham Pia.

Kan man blive frosset ned til de når under spærregrænsen og ryger ud?

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published.