Valentinsdag aflyst – Lad os synge Nordahl Grieg i stedet.

PaleBlueDotHandsKringsatt av fiender

Tekst af Nordahl Grieg 1936 – musik af Otto Mortensen 1951.

Kringsatt av fiender,

gå inn i din tid

Under en blodig storm

vi dig til strid  

Kanske du spør i angst, 

udekket, åpen: 

hvad skal jeg kjempe med, 

hvad er mit våpen?

Her er dit vern mot vold,

her er dit sverd:

troen på livet vårt,

menneskets verd.

For all vår fremtids skyld,

søk det og dyrk det,

dø om du må – men:

øk det og styrk det!

Stilt går granatenes

glidende bånd.

Stans deres drift mod død,

stans dem med ånd

Krig er forakt for liv.

Fred er å skape.

Kast dine krefter inn:

døden skal tape!

 

Edelt er mennesket,

jorden er rik!

Finnes her nød og sult,

skyldes det svik. 

Knus det! I livets navn 

skal urett falle. 

Solskinn og brød og ånd 

eies a valle. 

 

Dette er løftet vårt

fra bror til bror:

vi vil bli gode mot

menskenes jord.

Vi vil ta vare på

skjønnheten, varmen

som om vi bar et barn

varsomt på armen!

Sådan skrev Nordahl Grieg til ungdommen i 1936.

De kønneste ord skrevet om noget der burde puttes ind i os alle med modermælken. Havde vi disse ord i vore hjerter altid, og handlede derefter var krig ikke muligt længere. Uanset om det er krig på en slagmark, eller en fanatisk terrorist der går ind og dræber i flæng, der hvor han tror han kan ramme hårdest.

Jeg tager afstand til krig. Jeg tager afstand til vold. Til had. Til had der er bygget på idiosynkrasier. Jeg tror på fred. Jeg tror på dialog. Jeg tror på ordets magt i forhold til en kalasnikov.
Jeg tror heller ikke på de stemmer der vrænger ord ud i vælten, at vi skal frygte. At fjenden er over os. At vi bliver overtaget. At vi lader os overstrømme. Og jeg tror slet ikke på at vi er blevet besejret.
Jeg tror på ligheden. At vi er lige. Du har blod, som jeg har det. Du græder som jeg gør når jeg oplever sorg eller smerte. Du har ret som jeg har ret, du har pligt som jeg har pligt. Uanset hvad. Og hvem du er

Vi sang den højt og klart da skuddene faldt på Utøya og nu synger vi den igen. Nu er terroren kommet til Danmark.

Jeg citerer Jens Stoltenberg.
” Ondskab kan dræbe eet menneske, men aldrig besejre et helt folk.
Vi er fortsat rystede over det der skete – men vi opgiver aldrig vore værdier.
Vores svar er mere demokrati. Mere. Åbenhed. Og mere menneskelighed.
Hvis een mand kan vise så meget had, så tænk på hvor meget kærlighed vi kan vise sammen. ” citat slut.
Det må være vejen frem.

Stoltenberg siger det med fasthed i stemmen. Jeg kan næsten ikke en gang høre det uden at græde. Og det må vi godt i denne situation, for drab i et civiliseret samfund er begrædeligt. Det mest begrædelige er meningsløsheden i hele dette spørgsmål. For hvem er det der bliver de små når store stærke mænd sloges? Eller har folk til at sloges for sig. Det er kvinder. Børn. Gamle. Forsvarsløse. Syge. Fattige.

Og hvad er det vi sloges om? Om olie. Om resourcer. Om magt. Om din eller min Gud er bedst eller størst.
For hvad er det der sker i Europa. Gik vi ikke ind i 2015 med ønsket om et godt nytår? Burde det ikke betyde, at vi gør det bedre end i 2014. Så kom Paris. Vi lærte alle med et brag at sig Charlie Hebdo. Og vi har dårligt sundet os eller fået vejret efter d. 7. Januar, inden det rammer os selv.

Æret være de dødes minde. Og respekt til de betjente der satte livet på spil for at passe på landets indbyggere.

Lad os holde benene på jorden. Lad os bevare dialogen. Og den sunde fornuft. Lad os ikke putte ved på bålet af had, racisme eller den Højrefløj der stormer frem over alt i Europa. Vi ser det i Rusland. Landet har indført love der begrænser minoriteters frihed og rettigheder. En særlov der forbyder kleptomaner, ludomaner og transkønnede at tage kørekort. I Grækenland hærger Gyldent Daggry med åbenlyse bøllemetoder. Og skinheadsgrupper popper op her og der over hele Europa. Og Skandinavien. Selv i Danmark. Den tangent skal vi ikke ud ad.

Det drejer i den retning. Hvor så vi sidst den slags love? Korrekt! Nazitiden. Sådan startede det også den gang. Har vi virkeligt intet lært? Der skal vi ikke hen igen. Det skal vi bekæmpe. Til alle tider. Men modsat dem bruger vi ikke vold.

Kom dialog. Kom fred. Kom venlighed. Kom gensidig respekt.

Lad os holde et minuts stilhed for de døde.

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published.