Kvart i tvangsauktion.

tvangsauktionVil godt starte med at sige undskyld for at jeg født. Undskyld at man kun er et menneske, og ikke en robot der startes klokken 07.00 og slukkes igen klokken 16.00. Undskyld for at jeg ikke bare kan skrubbe tilbage til slagteriet og rense mine tarme, eller stille mig op og se på de syge svin i veterinærkontrollen. Beklager dybt at jeg ikke bare kan sættes i en sættekasse og blive stående der, stille og fredeligt og passe mit arbejde.

Og kan det trøste nogen, eksempelvis jobcenteret eller en beskæftigelsesminister, så er det ikke fordi det morer mig. I mange år ønskede jeg mig til jul, at jeg kunne være ganske almindelig og bare gøre som naboerne på begge sider, hele kvarteret rundt, nemlig at gå hen og hænge min hjerne i garderobeskabet og så gå ind og være en funktion i en produktion. Uden at jeg fik lyst til at løbe skrigende væk eller kaste mig i havnebassinet. Nu er jeg gået over til at ønske mig en anden uddannelse, men vejen er belagt med forhindringer og brolagt med burokratiske regler der gør det ret håbløst.

Jeg er 37 år gammel og er lige flyttet hjem til min mor og papfar. IGEN.

Vi har ikke italienske rødder. Det vi ved af.  Noget flamsk måske. Kan det få mænd til at bo hjemme hos deres mor  uden at være en total underkuet kikset nørd af en kopi af en parodi, fra krysters kartel?

Nej vi er bare jyder. På røven, som man siger på de her kanter.

Det er en lang historie hvorfor.

Efter skilsmisse. Nummer to. Og anden gang hvor mit hus bliver lejet ud, lige inden det ryger på tvang.

 Og for at føje spot til skade har han fået den tossede ide han vil til Kjøvenhavn. Armen det er jo på den anden side af planeten. Nej lille mor, København uden j, svupper dit gebis eller hvad? København er verden, Vandel er en planet for sig selv.

Jamen så Egtved da!!

Syntes du det gør det bedre, uanset hvilket hus jeg flytter ind i vil jeg have udsigt til min ekskones bagdel. Ja jeg kom kørende gennem byen og nåede lige at tænke, det var da fandens til røv, og så var det min exkone. Puha, luften faldt ud af charmetrolden. Hej Heidi, jeg håber ikke du læser min blog. Ups jeg hører den ellers er sluppet ud i pædagogiske kredse.

Jeg tilføjede, jeg skal ud hvor der sker noget.

Hun spolede båndet tilbage og startede forfra.  Jeg fik lyst til en jordfed men holdt bare kæft og tog en vaniljekrans mere. Fra Kjeldsens.

Du burde nu finde dig en strikkepige Fra Herning, siger min mor, og skubber termokanden hen til mig, der betyder, skrup hen og lav noget kaffe.

Og på vejen derud tænker jeg, helgoland nej om jeg vil. Så hugger hun bare mit garn.

Jeg har overvejet en ny strategi. At blive boende hjemme så længe at hun til sidst beder mig om at flytte til København. Og tager dankortet frem og siger, skal du låne til lidt indskud?

Nej de er tålmodige folk Jensens.. må man sige.

Når jeg flytter til København vil jeg tage maler tøj på og gå ud og male den rustne stol der står i haven ved Bøsse Huset på Christiania. Jeg har også strikket en lap til den.  Og så vil jeg gå ind i Bøssehuset og lave noget teater. Måske en hovedløs baronesse, nu med bøsser.. Eller hvem ved man ellers kan finde på. I det regi. Jeg skal bare have fortalt ham grovsmed Jensen der er bessefar til mine børn, at de sælger Hancock fadøl i den grå hal, og giver ham en taxa ud og hjem, så er den i vinkel. Og fru Jensen vil udbryde skingert over boderne med hatte og piber. Det er jo det rene vand ved siden af mit Brørup Marked. Der er nok en forskel, lille mor, siger jeg og lyder som Misse Møghe. Og fløjter himmelhunden for at gå hende mere på nerverne og aflede hendes opmærksomhed.  Nå den tid den bekymringsrynke. Til mig altså. Det strammer fru Jensen op, at have mig, hendes problembarn boende. Bliver jeg boende længe nok sparer hun også den ansigtsløftning. Og endnu længere ophold, så har hun ikke råd til den længere. He he der sparede jeg lige mutter for 60.000 til en ansigtsløftning. Det var da smart. Kan man være bekendt at sende en sms over i den anden ende af huset her ved 22.53tiden? Her kvart i tvangsauktion.

Jamen hvad vil du lave i det der København?

Det jeg gør nu. Passe utilpassede rødder som mig selv og ellers skrive romaner og skuespil hele dagen lang. Når jeg skal have luft fra arbejdet, vil jeg bevæge mig ud i byen og drikke kaffe. Ikke fordi det er fedt eller specielt fancy at gå på Cafe. Men fordi jeg kan lide kaffe. Jeg skal nok få støvet de billige gode cafeer op.

Jeg vil få til aftens gudstjeneste i Maria kirke. Jeg måske endda tage et par stykker af den slags om ugen.

Jeg vil gå til gratis koncerter og arrangementer rundt omkring i byen.

Jeg vil gå til oplæsning i Politikens Hus.

Jeg vil starte en læsekreds med Lone Mikkelsen. En seriøs en, du ved nok.

Jeg vil gå i regnbuesalon med Inuk, hver den første torsdag i måneden.

Jeg vil se alle de klassiske stykker. Og hver gang man sætter Godot op, vil jeg trofast komme og se den om og om igen.

Jeg vil tage mig dage med akut skriveblokade, og hver gang jeg skal have noget udgivet, drive min redaktør og mentor til vanvid fordi der altid skal skæres mindst 100 sider af mine ting. (selv mine blogs til tider)

Jeg vil slæbe mine søndage af sted i Carlsbergbyen med at stå og sælge mine hippietasker og penalhuse.  Og bruge overskuddet i byens antikvariater og retro butikker på bøger og dimser jeg ikke har hverken brug for eller plads til. Men som jeg ikke kan leve uden.

Jeg vil lære mig selv at savne familien i Jylland, og hele tiden se frem til at fars hottentotunger kommer på besøg.

Søn 14 år: Når du flytter til København far, skal vi have sæsonpas til zoo og zoologisk museum.  Og har du virkelig i sinde at slæbe våbenskabet op på femte sal far? Jeg kan ikke den dag far.

Datter 10 år: Far når du flytter til København skal vi shoppe. ( hun er allerede forbruger, siger det bare, det bliver tidligere og tidligere)

Jeg vil også tage dage hvor jeg traver byen rundt og lader mig falde i med tapetet.

Jeg vil tage nætter hvor jeg rafler løgn med Patman på Nørreport Bodega, og hele dagen efter sidder på lokum fordi jeg har drukket lige så mange colaer som han har drukket bajere.  Andre nætter vil jeg hænge i pisserenden, og gå fra sted til sted, og altid gå alene hjem, fordi man har for mange hæmninger når man ikke drikker. I gamle dage tog man en shot og så gik man hen og skruede charmen på, og så tog man chokket dagen efter, når man skulle have ti shots for at ramme den der var lige så grim som en selv. Og lige så fuld. Nu kommer man tit til at ligne en hængemule, når man sidder og spytter ned i sin cola. Eller Ginger Ale.

Jeg vil trave byen tynd til jeg finder det jeg leder efter. Og så gå hjem og bearbejde det til ord. Det kan jeg i en by, men på landet er det mig umuligt. Der er for stille. For grønt, for pænt, for nydeligt, for smukt, for tilpasset. Jeg skal have det kaos om mig. Lad mig skrive en lynroman, men lad det ske til sirener og gaderåb. Til gøgl og jongleren. Konformitet og stivhed kvæler mig som en snare jeg ikke selv kan løsne.

Ifølge Steven Spielberg og Tilbage til fremtiden part two, går vi alle med to slips i 2015.

Lad den dystopi dø straks.

Det var ikke det vi snakkede om.

Jeg skal ud og optjene erhvervserfaring inden for det pædagogiske/sociale område.

Så kender du nogen der kan bruge en ufaglært pædagogmedhjælper eller lignende, så sig til.

Jeg er jo ikke handicappet. Jeg er jo ikke bagud. Jeg har bare ADHD.  Og i stedet for at fokusere på alt det jeg ikke kan, er det mindst lige så meget jeg KAN. Jeg er velformuleret. Jeg er høflig. Velopdragen. Har en skyhøj moral. Også arbejdsmæssigt. Jeg er en god kollega. Men ved også hvornår jeg skal være loyal over for firmaet, uden at slikke nogen i røven af den grund. Jeg er empatisk.  Fleksibel. Arbejder bedst aften og nat, fordi jeg er så udpræget b.menneske. Men kan godt komme ud af fjerene, har trods alt været mange år på slagteri. Mine hænder er skruet nogenlunde på. Jeg er en læsehest, og fordelen ved min ADHD er at jeg kan huske de bøger jeg har læst. ALLE SAMMEN. Og det er mange. Jeg har skrevet en roman der er udgivet. En der ligger på forlaget, og en i tre bind som jeg er ved at redigere nu. Jeg har skrevet to skuespil der er antaget på dansk teaterforlag. Jeg har skrevet og lavet dukketeater. Jeg har spillet amatør teater i tyve år. Instrueret, lavet scene og spillet. Jeg ser meget teater. Før jeg blev arbejdsløs så jeg i snit en forestilling om måneden, ofte to. Nu meget mindre, men det er udelukkende fordi jeg ikke har råd.

Jeg har været aktiv i foreningsarbejde også i tyve år. Ved et mærkeligt sammentræf, som jeg aldrig havde set kommet er jeg formand for to amatørscener. Og den største af dem laver 5 forestillinger i kommende sæson, hvor jeg er heftigt blandet ind i dem alle. Så jeg spilder ikke min tid på pjat.

Jeg har været næsten et år som lærer på en højskole, med unge der skal have en 9-10 klasses afgangseksamen. Men den praktik gælder ikke som erhvervsfaring når jeg vil søge ind på pædagogisk assistent udddannelsen. Og dermed røg min chance for at få voksen elevløn under uddannelsen. Gad vide om et jobcenter ikke burde sætte sig ind i at det de har hjulpet mig til, ikke giver den kompetence der var hele grundlaget for at jeg overhovedet fik den virksomhedsrevalidering. Bang sagde det og skaldepanden løb lige ind i en mur af en dum regel.

Back to scratch. Er der nogen der står og mangler en mand?

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published.