Hvorfor er fantasy så fantastisk?

Fantasien giver os vingerDrager, mystiske troldmænd, dyr, der kan tale – det er nok det, der falder de fleste ind, når man spørger dem, hvad de kommer til at tænke på, når man siger fantasybøger.  Men det er jo en ret diffus forklaring på, hvad der kendetegner genren, og hvorfor egentlig gide beskæftige sig med noget så fjernt fra virkeligheden?

Af sprogpsykolog og skribent Karina Andersen

Ifølge Wikipedia er det let at give en definition på fantasy: ”Fantasy er en fiktionsgenre, der beskæftiger sig med at skabe en alternativ verden, oftest med en tilstedeværelse af magi, fabelvæsner eller andre overnaturlige elementer” (http://da.wikipedia.org/wiki/Fantasy). Det lyder jo meget tilforladeligt, og umiddelbart kan de fleste nok blive enige om, at fx Ringenes Herre og Harry Potter er fantasy. Her møder vi både troldmænd, sære (set gennem vores nøgterne briller) skabninger, flyvende koste, og genstande med særlige egenskaber.

Men alligevel – det er jo en ret bred definition, for hvor går grænsen? Fx indeholder eventyr også magi. Hekse, der kan forvandle prinser til frøer, trolde, forheksede skove, og udfordringer, der skal overvindes på særlige måder, som ikke lige passer ind i hverdagens rationelle problemløsningsmodeller.

Et helt andet univers

Maria Elmvang er ivrig fantasy-læser og anmelder bøger på sin blog ”At læse er at leve”. Spørger man hende om, hvad fantasy er, lyder svaret, at genren skal indeholde eventyrlige væsener, som fx drager, kæmper og elvere, og universet, det hele foregår i, er også vigtigt. Fantasy foregår ofte, men ikke altid, i et opfundet univers, der er anderledes en det, vi selv lever i. Hun synes ikke, eventyr er fantasy:

”Jeg ser eventyr som forløberen for fantasy. Eventyr er en ældgammel fortællestil, og jeg tror absolut, at fantasy-genren som sådan har taget udgangspunkt i eventyr. Den væsentligste forskel er efter min mening, at eventyr er mere stilistiske og overfladiske. Hele charmen ved fantasy er, at der ofte kræses lidt ekstra i detaljerne. Der er grundigere beskrivelser af omgivelserne, netop fordi det er et nyt univers, der skal sættes i stand.”

Kathrine Schmidt skriver også om sine læseoplevelser på bloggen ”Bøger på tværs”, og hun er enig:

”Et af de vigtigste elementer i fantasy er universet, og der skal være en del af det, der er fiktivt. Det kan enten være hele universet eller blot en mindre del af det som f.eks. Harry Potter, der jo foregår i vores egen verden, men som også har en magisk del. Det kan også være paralleluniverser til vores eget.”

Så længe der er tale om et andet univers end vores daglige, er det altså fantasy. Det skaber rum for en masse historier, for så er det jo kun fantasien (!), der sætter grænser for, hvad de kan indeholde. Derfor er fantasy også en genre, der indeholder en masse sub-genrer.  Ser man fx nærmere på Wikipedias opslag om fantasy, kan man se, at der bl.a. er noget, der hedder high fantasy, low fantasy og heroic fantasy (se http://da.wikipedia.org/wiki/Fantasy).

Fantasy – nu også for voksne

At børn kan lide at læse fantasy er nok ikke så underligt. Børn tiltrækkes af det fantasifulde og synes, at ildsprudende drager, tapre riddere og mystiske elvere er spændende. Men helt ærlig – som voksen er det vel ikke interessant at læse om noget så virkelighedsfjernt som andre universer med magiske væsener og overnaturlige kræfter?

Tværtimod, mener Kathrine Schmidt, der er masser af kvalitet i fantasy:

”Det, der fænger mig, er universet, personerne og handlingen, overnaturlige væsener og magi. Jeg læser for at få et afbræk fra hverdagen, og når jeg læser fantasy, er det afbræk markant anderledes end min egen hverdag. Jeg kan lide at forsvinde ind i en fiktiv verden og opleve eventyr og lade mig fortrylle af fornemmelsen af at lade magien strømme fra hænderne eller svæve højt over en by på ryggen af en drage. Til hverdag er jeg ret naturvidenskabelig, så når jeg åbner en bog, forkaster jeg alle naturlovene og lader mig opsluge i en helt anden verden.”

Kathrine Schmidt og Maria Elmvang er ikke de eneste begejstrede læsere af fantasy over 14 år. Ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad d. 2. maj 2012 (Moderne fantasy har fået tag i de voksne læsere) er tendensen til, at voksne læser fantasy, stigende. I samme artikel forklarer Sven Damgaard Ørnstrup, som selv er fantasyforfatter, tendensen med, at genren har udviklet sig. Historierne er blevet mere komplekse, og personerne mere nuancerede. Der er ikke længere tale om en sort/hvid fortælling om det godes kamp mod det onde, hvor den ædle helt skal overvinde den onde skurk. I en bog som ”Kampen om tronen” af George R.R. Martin er fortællingen åben, da der ikke er en entydig mission, der skal udføres, og personerne er af kød og blod med alt hvad det indebærer af intriger, vold og magtkampe. De gør ikke kun onde ting, fordi de er onde, men fordi situationen kræver det. Denne drejning inden for genren gør hele fortællingen både mere spændende og realistisk.

Behovet for en god historie

Dermed er der altså også en større appel til voksne, fordi det fantastiske univers trods de magiske elementer indeholder noget genkendeligt og ikke så fjernt alligevel fra den dagligdag, vi bevæger os i.

Men måske handler den stigende interesse for fantasy også om noget så simpelt, at vi bare gerne vil have en god historie, og at vi har brug for en gang i mellem at tro på, at der findes magi. Som fantasylæser og blogger Maria Elmvang siger:

”Det specielle ved fantasy er, at det tillader, at alt det, vi troede på som børn, er sandt. Vi kan virkelig flyve, der findes et magisk land bagerst i klædeskabet, drager er virkelige, og hvis man leder godt nok, kan man finde alfer i blomsterne. Fantasy tiltaler vores indre barn, som stadig regner med, at der er magi overalt, hvis vi bare ved, hvor vi skal lede.”

Og det er vel egentlig ikke så tosset?

 

 

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published.