Gratis Novelle: Manden med de gule sko

de gule skoAf: Kevin Larsen

Printet Jutlandia. 15.august 2413.

Aros humanum studicus. Notat ud fra arkæologiske datalogiske fund. Privat logbog.

 

På en anden tid, da civilisationen endnu var i sin spæde vår, og hvor man endnu, ikke havde fundet sandheden om menneskeheden, og sandheden om menneskets hellighed og vigtigheden af respekt for individet og sandheden om generel fred på jord, berettes der om en grusomhed og brutalitet, som i vore dage er helt usete, uhørte og som kun fortælles som skrækvidnesbyrd fra en tid fra før man vidste bedre.

Vi taler i dette tilfælde om civilisationen der levede for ca. 400 år siden. Vi har endog ganske tydelige vidnesbyrd, da indlæg på de såkaldte sociale medier, er dateret nøje, med datidens tidsregning og datering, der stadig ligger meget tæt på vores. Man har været heldige at rekonstruere lange passager der er nøjagtigt dateret. Endog med klokkeslæt.

Datamatiske rekonstruktioner, af eksempelvis gamle datalogiske museums-hoasts viser med tydelig hed en civilisation, der selv anså sig for højt civiliseret, men som med vor tids værdinormer og ritus, må siges at være uhyrlig primitiv, ja næsten laverestående, i enkelte tilfælde.

Datiden var meget præget af at folk brugte meget tid på deres såkaldte sociale medier. Der var det helt normalt at uploade billeder af den føde man indtog, og dermed delagtiggøre verden i, enten hvor sundt eller usundt man levede. I langt de fleste tilfælde, viser vore dages viden, var det ofte mad, der var lig med langsommelig selvmord. Men man vidste ikke bedre.

Og idet data-materialerne ofte er gendannet ud fra spor i cyberspace, vil der naturligvis altid være en chance for at der er fejlberegninger, da disse arkæologiske fund ofte er lidt mangelfulde, og dybt forældede. Der findes næsten ikke længere maskiner der kan læse den slags primitive typer og koder i datamatiske termer.

Historisk og forskningsmæssigt set, er det ret interessant at dykke ned i sådanne rekonstruerede materialer, for vi kan danne os ret nøjagtige billeder af hvordan man levede. Og de fortæller os det hele selv. De udleverer så at sige sig selv. Også de sider af sig selv som vi i dag ville kalde tabubelagte, skamfulde og direkte nederdrægtige.

Det er graverende at se med hvor lidt respekt de behandlede hinanden på en tid, hvor de kaldte sig selv både oplyste og højt intelligente. I vor oplyste tid, og verden, er det eksempelvis helt uforståeligt at der er rekonstrueret materiale, hvor folk har uploadet billeder af deres afdøde slægtninge, til frit udstilling på de sociale medier. Og omvendt hvor det var helt naturligt hver eneste dag at lægge billeder af totalt dagligdags  trivielle billeder og oplysninger om dem selv, deres omgangskreds, og i særdeleshed deres børn. Da man efter mange år, lykkedes forskere og ingeniører rekonstruerede de store web-hoteller i Houston, blev man dybt skuffede, da man troede man havde fundet svaret på hvorfor de havde levet som de gjorde, men derimod fandt man kun svaret på HVORDAN de levede.

Nu er disse oplysninger kun interessante for humanstudier generelt. Til stadighed undres jeg.

Lad mig opremse bare et grelt eksempel på enkelte af de ting som i dag ville være helt utilstedeligt, eller for den sags skyld, ville være utænkeligt i en højt uddannet og intelligent verden, hvor, man respekterer forskellighed, mangfoldighed og de individuelle valg mennesker tager livet igennem. Og hvor man ikke bliver straffet af en omverden for noget man ingen indflydelse har på. Eksempelvis hvilken genetik man er født med, eller hvilken seksuel observans man er født med. For slet ikke at tale religion eller hudfarve. Al den slags ting man i vore dage er hævet langt over, i det en hver mand eller kvinde er lige stillet. Uanset hvad der kunne skille dem ud fra fællesskabet.

Jeg fandt et eksempel som jeg måtte grave lidt dybere i. Hvilket ikke var svært, da det er en sag der er nøje beskrevet på et af datidens sociale medier. Og personen der var impliceret, viste sig at være let at spore, fra fødsel til død, da han var en relativt kendt personlighed i sin tid, via sit politiske arbejde og via sit arbejde, som det man den gang kaldte ”stand-upper”. Oversat til vor tid, en der står op. Men det henviser til den position han havde på datidens scener.

Et simpelt koncept. En mand på en scene, med en mikrofon, hvor han causerer, underholder for et foransiddende publikum. Tekster fra den tid fortæller om, at det ofte var personen selv ved mikrofonen der på en for datidens målestok, var morsom ofte på egen bekostning. Ligesom udleverede sig selv på en morsom måde. Ofte sat meget på spidsen. Ofte overdrevet så at sige. Men så folk kunne se det morsomme i det. Og dermed også spejle sig selv i det, så det både var fyren på scenen og sig selv man lo af. Og med. Direkte reminiscenser kan ledes helt tilbage til middelalderens hof-nar, der udstillede sig selv og borgerskabet. Det var så at sige blot den tids moderne mester jakel.

Denne person og dennes slags var kendt for at rejse ud i landet med sine evigt aktuelle emner, hvor folk samledes i datidens haller for at grine og indtage datidens drik, øl, en hel aften. På sådan en rejse rundt i datidens Danica, det er i denne case uvæsentligt hvilken, for mine undersøgelser viser, at det kunne være sket hvor kom helst på den tid. Personen er iklædt et par for datiden, ganske almindelige sko. Og jeg har undersøgt det nøje. Fotografier og optegnelser af folklore og levnedsbeskrivelser og modeartikler fra datiden, viser med al tydelighed at de bemeldte sko kunne være båret af hvem som helst. Mand som kvinde, høj som lav. Og det er ret veldokumenteret. Jeg var endda så heldig at billedet af de eksakte sko var afbilledet under den fortælling det handler om., og dermed havde jeg et sammenligningsgrundlag.

På en offentlig transport remise blev vor hovedperson kraftigt, men helt typisk for den tid anråbt på primitiveste facon, af en ung mand, som der står beskrevet. Jeg citerer ordret, (teksten står at finde på et rekonstrueret, særdeles velbevaret datalogisk udgravning fra det sociale medie facebook, tidligere beskrevet i min bog, nyere tid hulemalerier) Flyt dig din bøsse.

Manden i de gule sko, udbryder forbavset. Og selv for datiden, både høfligt, dannet og intelligent.

Hvad behager?

Den unge svarer. Ja det må du da være med de grimme gule sko.

Tillad mig at forklare her. På den tid var bøsse et skældsord, det vil sige et negativt ladet ord, til beskrivelse af en mand der nærede seksuelle tilbøjeligheder mod sit eget køn. Modsat vore dage, hvor man er hævet over den slags genetiske tekniske ubetydeligheder, men som den gang stadig var genstand for ikke alene spot, men også primitive og lav-intelligente udråb af den slags. Forskning har vist, hvorledes det var ganske accepteret i samfundet af folk, og at der endog blev udøvet grov fysisk og psykisk vold, mod mennesker der begærede sig eget køn.

I dette tilfælde, hvor vi har kunnet følge ”manden med de gule sko”, så at sige fra vugge til grav, via de sociale medier, og de senere nedskrevne bøger om vedkommende, med al tydelighed viser at bemeldte ikke nærede homoseksuelle tendenser. I vore dage er den oplysning totalt irrelevant, men for den tid, er det vigtigt at pointere, idet forskning viser at verden stadig var delt op på den primitive mode. Hetero og homoseksuel. Og at sidstnævnte var en minoritet man ikke alene satte i den primitive bås. Men som det også var tilladt at håne. På grund af et par gule sko.

I vore dage har man lavet gennemsnitlige udregninger af intelligenskvotienten for datiden. Gennemsnittet på ca. 125, viser med al tydelighed at det var der miseren ligger begravet. Udregninger generationer før det, med dnaspor fra vikingetiden, viser hvor langsomt evolutionen var, fra viking tiden, og til bemeldte tid, for 400 år siden, i virkeligheden var gået. Måske nok var civilisationen ret udviklet, men fordi intelligens niveauet ikke var højere, kunne den slags stadig ske. Vi må i dag 400 år senere betakke os for at den slags ikke længere finder sted. På grund af et par gule sko.

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published.